TDC’s mobile postkort får dumpekarakter

Det kræver otte dage og en besværlig opsætning at få et mobilt postkort frem til modtageren med TDC. Post Danmark leverer dagen efter bestilling.

TDC’s mobile postkort får dumpekarakter

Ualmindelig dårlig brugervenlighed og alt for lang leveringstid. Sådan lyder dommen over TDC’s mobile postkort, som får dumpekarakter i en test i Politiken.

Konceptet går ud på, at billeder taget med mobiltelefonen kan dumpe ind af brevsprækken, som postkort hos venner og familie med rigtig tekst og frimærke på.

Ifølge TDC tager det cirka tre dage, før postkortet når frem til modtageren. Da Politiken testede servicen tog det imidlertid otte dage. Derudover er hele afsendelsesproceduren ualmindelig besværlig, skriver Politiken.

Til gengæld er der topkarakter til Post Danmarks tjeneste, Postkort 1900, der leverede postkortet allerede dagen efter afsendelsen. Proceduren beskrives som nem og logisk.

De mobile postkort fra TDC og Post Danmark koster henholdsvis 16 kr. og 20 kr. Hertil kommer prisen for selve mms-beskeden.

Se også vores GADGET-nyheder, som du finder i fanebladet ude til venstre.