Teknologi: Vi er tæt på imponerende skærmkvalitet

På det seneste er WVGA-skærme blevet meget populære, men opløsningen vil næsten fordobles over de næste fire år.

Teknologi: Vi er tæt på imponerende skærmkvalitet

I 2012 vil skærmopløsningen på en mobiltelefon være helt oppe på 1920×1080 pixels. Det er processorproducenten ARM’s planer ifølge PC World.

På nuværende tidspunkt har de bedste skærme den såkaldte WVGA-opløsning, som er på 800×480 pixels. Næste skridt bliver 1024×600 pixels næste år, 1280×800 pixels i 2011 og altså 1920×1080 pixels i 2012. Herefter begynder fokus at være på HD-teknologi.

Det er ARM’s nye processorer, der skal kunne klare de høje opløsninger, men det kræver at mobilproducenterne bruger teknologien. ARM samarbejder med Nokia, Samsung, Apple, Sony Ericsson og LG.