Telefon prototype kan oplades ved hjælp af lydbølger

Forskere har genereret 5 volt ud fra menneskets stemme og bilernes brølen - nok til at oplade vores telefoner.

Telefon prototype kan oplades ved hjælp af lydbølger

Det leder ganske vist tankerne hen på Monsters Inc. som får strøm fra skrigende børn, men at skabe strøm til ens telefon ud fra de lyde vi oplever i dagligdagen, er ikke desto mindre hvad en gruppe forskere fra Nokia og the Queen Mary University of London arbejder på.

Prototypen er på størrelse med en Lumia 925 og udstyret med en række “nanogeneratorer” som er designet specielt til at reagere på lyde og dermed generere nok strøm til at holde en telefon kørende. Essentielt betyder det at telefonen kan oplades hjemme på stereoanlægget eller ved en gåtur i bybilledet.

Mest interessant er det, at forskerne faktisk kunne generere 5 volt ud fra menneskets stemme og bilernes brølen – hvilket er nok til at oplade en telefon. Der kan læses lidt mere omkring projektet på Phys.org som også har en video der introducerer deres research.

Kilde: Boy Genius Report