Teleindustrien ser nyt forretningsvindue i skyen
Det mobile internet i form af 3G og 4G LTE har det seneste årti været i kæmpevækst for teleselskaberne, og sådan er det såmænd stadigvæk.
Men teleselskaberne gør klar til at finde på noget nyt, for i takt med at bredbåndsforbindelserne bliver hurtigere og hurtigere i både smartphones og bærbare computere, skal der nytænkning til.
Derfor har telebranchen udset sig cloud computing, som det teknologiske skift, hvilket kan give selskaberne mulighed for produkt- og prisdifferentiering. Det skriver epn.dk.
– ”Det nye er, at alt rykker i skyen. Det er en ny mulighed for operatørerne for at få det meste ud af omsætningen. I skyen betyder connectivity igen noget – men på en ny måde.”
Sådan var budskabet fra René Obermann, administrerende direktør i Deutsche Telekom, da han talte ved Mobile World Congress 2012.
John Chambers, administrerende direktør i Cisco, var enig med sin tyske kollega og påpegede også, at teleoperatørerne spiller en vigtig rolle i den forbindelse.