Telenor: Aalborg er vågnet til et bedre 3G-net

Første fase i Telenor og Telias 3G-netværkssammenlægning er gennemført med succes.

Telenor: Aalborg er vågnet til et bedre 3G-net

Natten til tirsdag (7. maj 2013) havde Telenor og Telia planlagt sammenlægningen af deres 3G-net, i Aalborg. Men teknikken svigtede og aktionen måtte afblæses.

 – 3G-sammenlægning blev afblæst

Et nyt forsøg blev gjort natten til onsdag (8. maj 2013). Denne gang med meget bedre held.

Derfor er Telenor og Telias kunder i Aalborg, stået op til et bedre 3G-netværk, da kunder hos begge selskaber, nu kan benytte alle de telemaster, der samlet set rådes over.

De kommende dage vil der blive foretaget yderligere justeringer af netværket.

Aalborg er testområde for den store netværkssammenlægning. Her har man muligheden for at få erfaringer, inden der rykkes videre til andre dele af landet. I branchen kaldes det et ”Golden Cluster”.