Telenor dumper prisen på mobilt bredbånd

PRISKRIG: Gratis forbindelse i seks måneder eller halv pris på topprodukterne. Telenor skyder nu en priskrig på mobilt bredbånd i gang.

Telenor dumper prisen på mobilt bredbånd

Markedet for mobilt bredbånd skal boostes, mener Telenor. Derfor lanceres nu en omfattende kampagne, der reelt dumper priserne på mobilt bredbånd. Det skriver Business.dk

Kunder hos Telenor kan komme trådløst på internettet i et halvt år for nul kroner. Efterfølgende bliver prisen 49 kroner om måneden. Den gratis forbindelse er på 1 Mbit/s og 1 GB datatrafik er inkluderet.

Ønskes højere hastigheder kan der vælges en mellemløsning på to Mbit/s med 10 GB data til 99 kroner om måneden. Den store forbindelse på 3,6 Mbit/s og 10 GB data koster 149 kroner.

Fælles for alle modeller er, at man fortsætter til halv pris, når de første seks måneder er gået.

Betingelsen for at få de lave priser er, at man samtidig har bredbånd fra Telenor.

Den aktuelt billigste

Telenor bliver med de nye priser den billigste udbyder af mobilt bredbånd på markedet, men selskabets dækning er dog ikke så omfattende som f.eks. 3, der fortsat er markedsleder på dækning og hastighed.

Til sammenligning koster 2 Mbit/s hos 3 og TDC 199 kroner om måneden. Telia tilbyder en pakke med 3GB datatrafik for 149 kroner om måneden.

Lavprisselskabet Oister som ejes af 3, er 70 kroner dyrere end Telenors mellem-forbindelse. Oister kan dog stadig tilbyde en bedre dækning. Hos M1 koster 2 Mbit/s 147 kroner – her refunderes 100 kroner pr. måned, hvis forbindelsen ikke anvendes.

Til Business.dk siger teleanalytiker John Strand fra Stand Consult, at der hver måned sælges mellem 18.000 og 20.000 abonnementer på mobilt bredbånd i Danmark.

Læs også
Stortest: Danmarks bedste mobile bredbånd
Test: Lynhurtigt 50 Mbit-internet uden gravearbejde

Efterfølgende om temaet

Siden denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik et skridt videre. 3/9/2009 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med en artikel omkring emnet iPhone-kunder kan forlade Telenor før tid – Læs her. Seneste højaktuelle stof om “Telenor” finder du i denne spalte..