Telenor flytter snart ind hos Elgiganten

I næste måned flytter Telenor ind hos Elgiganten, hvor der tilbydes specialiseret salg, rådgivning og service, som i teleselskabets normale butikker.

Telenor flytter snart ind hos Elgiganten

Et ny strategisk salgssamarbejde mellem Telenor og Elgiganten betyder, at Telenor fra og med den 4. oktober også vil sælge sine produkter i Elgigantens 38 butikker rundt i hele landet.

Med det nye salgssamarbejde med Elgiganten skruer Telenor, Danmarks næststørste teleoperatør, markant op for sin tilstedeværelse og synlighed i markedet. Samarbejdet giver Telenor en helt ny ekstern salgskanal i tillæg til Telenors egne butikker.

Tilstedeværelsen i Elgigantens 38 butikker er et supplement til Telenors 57 egne butikker, hvor der fortsat vil blive leveret specialiseret salg, rådgivning og service. Den øgede synlighed og tilgængelig placerer Telenor som det mest tilgængelige selskab på markedet og giver kunderne mulighed for at samle deres indkøb et sted.

“Samarbejdet med Elgiganten gør os meget mere tilgængelighed for vores kunder, og vi får adgang til helt nye kundestrømme hos Elgigantens ca. 13 millioner besøgende årligt. Vi får mulighed for at nå ud til en ny kundegruppe, der måske ikke er vant til at komme i vores butikker, og derfor ikke er bekendt med vores produkter og Telenors stærke mobilnetværk, attraktive roamingpakker og gode samlerabatter,”

siger Tor-Arne Fosser, kundedirektør i Telenor.

Mere valgfrihed til kunderne

Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor forbrugerelektronik, og varehusets brede produktportefølje matcher med Telenors ønske om at sikre kunderne en god købsoplevelse. For begge parter er det essentielt at sikre kunderne den bedste service og kundeoplevelse, hvilket deres samarbejde også er med til at understøtte ved at skabe en bedre valgfrihed for kunderne.

Samarbejdet betyder helt konkret, at Telenors mobilabonnementer bliver inkorporeret i Elgigantens øvrige produktportefølje, og det vil være muligt at tilkøbe Telenors mobilabonnementer ved køb af mobiltelefoner i Elgiganten. Det vil ligeledes være muligt at få købsvejledning og tegne nye Telenor-abonnementer i Elgiganten.

Temaets videre forløb

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på historien. 4/9/2019 kom den efterfølgende historie med en artikel der omhandler Telenor lancerer to børneabonnementer – Historien finder du her. Se også seneste nyt om tematikken her.