Telenor hjælper når mobilkatastrofen rammer

Teleselskabet Telenor hjælper dag og nat, hvis telefonen ryger i toilettet eller i en tyvs hænder

Telenor hjælper når mobilkatastrofen rammer

Epinion har foretaget en undersøgelse af teleselskabernes gøren og laden, når kunderne får deres telefoner ødelagt eller stjålet, og på baggrund af denne undersøgelse, vil Telenor optimere deres egen respons, når uheldet er ude.

Undersøgelsen, der er bestilt af Telenor, viser, at godt en tredjedel af danskerne i undersøgelsen har oplevet at få ødelagt eller stjålet sin telefon, eller endda begge dele. I undersøgelsen fik over en tredjedel af kunderne ikke hjælp fra deres teleselskab ved en stjålet telefon, og næsten halvdelen fik ingen hjælp ved en ødelagt telefon.

Læs også: Paii – ny mobilbetalings-app

På baggrund af disse tal indfører Telenor en udvidet hjælp til deres kunder, der får navnet Emergency Care. Denne service betyder, at man kan ringe døgnet rundt og få spærret sit SIM-kort, og næste arbejdsdag vil Telenor ringe tilbage og tilbyde hjælp med praktiske ting, eksempelvis at fremskaffe en kvittering i forsikringsøjemed.

Telenor vil også investere i en stor ladning lånetelefoner, så det er muligt for deres kunder at få en lånetelefon, med samme styresystem, når uheldet er ude for kundernes egne telefoner.

Læs også: Mobilnet kræver milliardinvesteringer

”Vi vil gøre det så nemt som muligt at være kunde. For eksempel skal en kunde, der bruger Android til daglig ikke låne en iPhone. Vi tilbyder en telefon, der tilsvarer deres egen med samme styresystem, så de hurtigt kan komme videre,” siger Marek Slacik fra Telenor i en pressemeddelelse.

Mere om sagen

Historien har udviklet sig. Siden vi publicerede artiklen er der kommet mere til historien. mobilsiden har holdt fast i temaet. 17/2/2014 kørte vi en ny vinkel på Telenor og UNICEF bliver globale – Læs videre her. Seneste nyheder om Telenor kan du læse her..