Telenors netværk nede i København og Nordsjælland

Er du Telenor-kunde og bor i Københavns området eller i Nordsjælland kan du have problemer med at ringe og gå på nettet.

Telenors netværk nede i København og Nordsjælland

Telenors kunder i København og i Nordsjælland kan netop nu opleve problemer, som at ringe op eller modtage opkald samt gå på nettet, med deres mobiltelefoner og smartphones. Det skriver Telenor på deres hjemmeside.

Fejlretningen er dog i gang, men det er endnu uvist hvornår netværket atter er oppe og køre igen.

 – ”Vi arbejder på at rette fejlen, og beklager de gener, den giver. Vi vender tilbage med en opdatering senest kl. 14.30,” er meldingen fra Telenor.

Postnumrene, som er ramt, er fra 1050 til 3670 – hvilket rækker over områder i København og i Nordsjælland.