Teleselskab dropper Facebook-side

For mange useriøse henvendelser betød for mange mandskabstimer gik med at svare Facebook-brugere, så nu lukkes siden ned.

Teleselskab dropper Facebook-side

I en tid hvor alle snakker om hvor vigtigt det er, at være til stede på Facebook – specielt for firmaer. Har det danske Teleselskab Fullrate meldt helt pas til det sociale medie.

 – ”Vi bruger for mange mandskabstimer på det, og vi får ikke den fokuserede servicerelaterede kontakt til vores kunder, som vi gerne vil have. Så derfor vil vi hellere fokusere på andre kanaler,” forklarer Fullrates direktør, Peter Mægbæk Madsen, til Politiken.dk.

Fullrate droppede deres Facebook-side for 14 dage siden for at teste, om det gjorde en forskel, hvilket Peter Mægbæk Madsen ikke mener det har. I stedet har det betydet de kan bruge et halvt dusin medarbejdere på mere direkte kundekontakt fremfor Facebook.

 – ”Vi vil hellere hjælpe kunderne mere specifikt med de konkrete problemer, de har i stedet for at forholde os til en masse henvendelser, som ofte er useriøse,” siger Peter Mægbæk Madsen.

Planen er at være væk fra Facebook det næste halve år og efterfølgende vurdere effekten.

Der florerer nu en falsk Fullrate-profil på Facebook – denne er anmeldt til Facebook af Fullrate.