Teleselskaber politianmeldt for ulovligt telefonsalg

Forbrugerombudsmanden har anmeldt hele 13 virksomheder for ulovligt telefonsalg, heriblandt flere teleselskaber.

Teleselskaber politianmeldt for ulovligt telefonsalg

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt landets største teleselskaber for ulovligt telefonsalg, hvoraf tre af dem allerede nu har anerkendt overtrædelserne og betaler bøderne. Udover de fire teleselskaber er også to energiselskaber og seks leadvirksomheder politianmeldt. 

Forbrugerombudsmanden har rejst sagerne på baggrund af 160 klager fra forbrugere, som ikke givet samtykke til at blive kontaktet telefonisk af tele- og energiselskaberne. Virksomhederne oplyser til Forbrugerombudsmanden, at forbrugerne i langt de fleste tilfælde har givet samtykke til at blive kontaktet i forbindelse med, at forbrugerne har deltaget i konkurrencer på nettet. Dette har forbrugerne afvist. 

De politianmeldte teleselskaber er:

  • Telenor (opkald fra Telenor + CBB Mobil). Politianmeldelsen vedrører ét eller flere opkald til 50 forbrugere.
  • Hi3G (opkald fra 3Business + Oister). Politianmeldelsen vedrører ét eller flere opkald til 24 forbrugere samt tre indehavere af enkeltmandsvirksomheder
  • TDC (opkald fra Telmore + Fullrate). Politianmeldelsen vedrører ét eller flere opkald til 25 forbrugere.
  • Telia (opkald fra Telia + Call Me). Politianmeldelsen vedrører ét eller flere opkald til 22 forbrugere.

I de fleste tilfælde er det mediebureauet og leadvirksomheden Adtak Medier der er blevet hyret af teleselskaberne til at foretage telefonsalg. 

Både Telenor, TDC og Telia har valgt at erkende overtrædelserne og betaler en bøder på henholdvist 400.000, 250.000 og 225.000 kroner. Hvad teleselskabet 3 vælger at gøre er på nuværende tidspunkt ukendt.

Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, siger:

“Telefonsalg til forbrugere er forbudt uden forbrugerens samtykke. Både leadvirksomheder, der indhenter og sælger forbrugerens samtykke til at blive kontaktet, og virksomheder, der anvender samtykket, er ansvarlige for at overholde loven. Leadvirksomhederne har efter vores opfattelse solgt ugyldige samtykker, som tele- og energiselskaberne har brugt til at kontakte forbrugerne med.”

I 2017 modtog Forbrugerombudsmanden 537 klager over ulovligt telefonsalg og i 2018 var antallet af klager 440. Overtrædelse af forbuddet mod telefonsalg kan straffes med bøde.

Læs også: Teleselskabet 3 indgår roamingaftale med TDC

Efterfølgende nyt i sagen

Siden denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 4/5/2018 postede redaktionen en ny vinkel med et indlæg omkring Huawei P20 Pro revet væk fra hylderne i Danmark – Artiklen kan du læse her her. Tjek også seneste nyt om emnet her..