Teleselskaber vil sagsøge kommuner for priskartel

Telia, Telenor, 3 og TDC overvejer, at sagsøge flere kommuner, for pludselig prisstigning på leje af plads til mobilmaster.

Teleselskaber vil sagsøge kommuner for priskartel

Teleselskaberne Telia, Telenor, 3 og TDC gør sig lige nu klar til, at sagsøge flere kommuner.

Selskaberne mener, at kommunerne har koordineret en fælles og pludselig prisstigning, på udlejning af plads til mobilmaster.

Ifølge Børsen vurderer advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, at der skulle være grundlag for et sagsanlæg og et krav om erstatning.

Chefjurist i 3 Ann-Louise Hansen siger til Børsen, at såfremt der er noget om snakken, vil der blive tale om erstatningssager.

Det vil dog i første omgang kræve, at Konkurrencestyrelsen erklærer kommunernes prisstigninger for ulovlige.

De nuværende lejeaftaler indbringer angiveligt kommunerne over 100 millioner kroner om året.