Teleselskaberne gør klar til iPhone 4S

Kort efter Apples pressemøde begyndte de danske teleselskaber at skrive kunder på vente-/interesseliste til iPhone 4S.

Teleselskaberne gør klar til iPhone 4S

Apples lancering af iPhone 4S har sendt teleoperatørerne på overarbejde.

Vanen tro, så ved stort set ingen personer, udover udvalgte ansatte hos Apple, hvad de præcise detaljer vil være omkring en produktlancering.

Det forhindrer dog ikke teleselskaberne i at reagere hurtigt. Kort efter Apples store event tirsdag aften, var de første vente-/interesselister klar.

Var klar på forhånd

Teleselskaberne Telia, 3 og Telenor har haft hjemmearbejdet klar, for pressemødet var dårligt overstået før hjemmesiderne indeholdt links til enten vente- eller interesselister.

TDC er derimod mere tilbageholdende, og har hverken en vente- eller interesseliste klar på nuværende tidspunkt.

– “Om vi kommer med en venteliste vil vi vurdere efter aftenens nyheder,” siger presserådgiver i TDC, Trine Kromann-Mikkelsen.

Telia derimod har indtil videre en interesseliste klar, og så snart der er flere detaljer fra Apple, vil der komme en rigtiig venteliste.

– “Det er altid spændende når Apple lancerer et produkt, vi kan pt. ikke finde ud af om der er lidt skuffelse over, at der ikke blev lanceret en iPhone 5. Dog forventer vi, at interessen for iPhone 4S vil være i stil med hvad vi tidligere har set,” udtaler Telia’s salgsdirektør Michael Bech til Mobilsiden.dk.

Udfra kommentarer på 3’s Facebook-side “3 Danmark” så ser det ud til, at de havde lidt startvanskeligheder med siden, der var nede et par gange i løbet af de første par timer.

Læs også: 
 – 10 forskelle på iPhone 4 og iPhone 4S
 – Skuffede fans: Ingen iPhone 5
 – Ny iPhone en realitet – her er iPhone 4S
 – Ny iPhone 4S trak Mobilsiden.dk ned

Mindre selskaber også klar

Det er ikke kun de store teleselskaber, der er klar med ventelister til den nye iPhone 4S.

Call Me har netop meldt ud, at de håber at kunne tilbyde iPhone 4S den 28. oktober. De gør derfor også klar til en venteliste.

Fortsættelse:

Alle gode fortællinger har sin fortsættelse. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. d. 5/10/2011 fulgte vi historien op med en ny vinkling på emnet Se billeder af iPhone 4S – Nyheden kan læses her. Emnet er stadig Hot. Klik her for seneste nyt..