Teleselskaberne gør klar til ny iPhone med Nano SIM

Den kommende ”iPhone 5” vil bruge Nano SIM-kort, siger rygterne. Teleselskaberne er ved at klargøre den nye SIM-type.

Teleselskaberne gør klar til ny iPhone med Nano SIM

Et endnu mindre SIM-kort er på vej til udbredelse.

Apple har ikke opfundet micro-SIM, de har blot været de første til at anvende SIM-korttypen kommercielt i stor skala.

Vedholdende rygter peger på, at den nye iPhone, ofte omtalt som ”iPhone 5”, vil benytte et endnu mindre SIM-kort, kaldet nano-SIM.

Teleselskaberne verden over, inklusive i Danmark, er således ved at klargøre den nye type, så de er klar, når nye produkter lanceres. Det fortæller fortrolige kilder til Mobilsiden.dk.

– “Vi har implementeret nano-SIM i vores systemer, så vi er sådan set klar, når der kommer produkter, der kan bruge denne kort-type,” siger salgsdirektør Michael Bech fra Telia til Mobilsiden.dk.

Billedet i denne artikel viser micro-SIM ved siden af nano-SIM.

Læs også:
Kommentar: Den nye iPhone 5, nu er den her snart