Teleselskabet 3 fjerner roamingafgiften i Israel

Teleselskabet 3 udvider 3LikeHome, så man som 3-kunde nu også kan bruge sin telefon i Israel uden yderligere omkostninger.

Teleselskabet 3 fjerner roamingafgiften i Israel

Teleselskabet 3 udvider endnu engang deres 3LikeHome-koncept, så konceptet nu dækker 64 lande. Det betyder altså 64 lande, hvor man som 3-kunde kan bruge sin telefon uden yderligere afgifter.

Læs også: Teleselskabet 3 lancerer eSIM til iPad

At 3 vælger at udvide 3LikeHome med netop Israel, er ingen tilfældighed. I næste måned danner Tel Aviv rammen om Det Europæiske Melodi Grand Prix, hvilket med garanti tiltrækker en masse musikglade Melodi Grand Prix-fans fra hele verden, også Danmark.

3LikeHome Israel
Billeder som dette ville inden udvidelsen af 3LikeHome, til Israel, have kostet op mod 500 kroner at uploade til Instagram. Foto: 3

Ifølge 3 er Det Europæiske Melodi Grand Prix en musikbegivenhed, der skal opleves live, hvilket er en af grundende til, at 3 nu fjerner roamingafgiften i landet.

”Vi fjerner roamingafgiften i Israel, fordi det er en god service for vores kunder. Når vi udvider 3LikeHome, er det altid ud fra en overvejelse om, hvor behovet er størst, og lige nu er det oplagt at give de danske musikelskere i Tel Aviv mulighed for at dele deres oplevelser med vennerne derhjemme,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.

Israel er de senere år blevet en attraktiv turistdestination. Udover verdensrekorden for flest antal museer per indbygger, har Israel ikke mindre end 137 officielle strande på bare 273 km kyststrækning. Det er altså 137 strande, hvor 3-kunder med 3LikeHome nu kan bruge deres mobiltelefoner, uden at bekymre sig om telefonregningen.

”Vores kunder elsker at opleve verden med de muligheder, deres smartphone giver dem. Vi er først tilfredse, når det er muligt at rejse jorden rundt uden at skulle bekymre sig om, hvor og hvordan man kan bruge sin telefon, men for hver udvidelse til 3LikeHome kommer vi et skridt nærmere den ambition,” siger David Elsass.

I Israel har det indtil i dag kostet 14 kr. i minuttet at ringe hjem til Danmark, 2,5 kr. at sende en sms, og en megabyte har kostet 100 kr. Det svarer til, at prisen for at uploade ét billede i høj opløsning på Instagram løber op i 500 kr.