Teleselskabet 3 klar med kraftfuld mobil bredbåndsløsning

Teleselskabet 3 lancerer i dag en ekstra kraftfuld mobil bredbåndsløsning, som er i stand til at fange signaler fra master længere væk.

Teleselskabet 3 klar med kraftfuld mobil bredbåndsløsning

Teleselskabet 3 er i dag klar med en ny løsning, der skal gøre det mobile bredbånd til en mulighed for dem, der bor i yderområder eller i nybygget betonhus. Den nye todelte internetløsning kombinerer en udendørs antenne med en indendørs router, som tilsammen kan forstærke 4G-signalet i hjemmet markant.

Løsningen består af Huaweis B2368 4G-router med en tilhørende udendørs antenne, der måler 12,5 x 24 cm. Den kan monteres på altanen, på jorden eller direkte på husfacaden, hvorefter den forbindes til den indendørs router med et medfølgende netværkskabel.

“Det er langt fra alle danskere, som har nem adgang til fibernet eller coax-kabler, og for dem kan mobilt bredbånd være det eneste gode og prisvenlige alternativ til en lunken kobberforbindelse. Men mange tøver med at prøve det, fordi de bor i områder, hvor vi har været begrænset af manglende mulighed for at opsætte mobilmaster, eller fordi deres hjem er bygget af materialer som beton, som blokerer for signalet. Det synes vi selvfølgelig er en skam. Derfor introducerer vi nu et produkt, som kan gøre mobilt bredbånd til et reelt alternativ for endnu flere danskere,”

Siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.

Den nye todelte bredbåndsløsning kan ved hjælp af sin 360-graders antenne modtage signaler fra alle retninger og på den måde fange det bedste signal fra 3’s netværk i en radius på 5-8 km. Den nøjagtige afstand afhænger af, om antennen har frit udsyn til masten, eller om eksempelvis høje træer eller bygninger står i vejen for signalet. Til sammenligning er en almindelig indendørs router som Huawei 525 i stand til at opfange signaler i en radius på op til 4 km under optimale forhold.

Fakta om den nye kraftfulde bredbåndsløsning hos 3

  • Huawei B2368 router og antenne kan købes med 3’s ’Internet til hjemmet’.
  • Ved køb af et abonnement på ’Internet til hjemmet’ betaler kunderne 33 kr. pr. måned i 40 måneder for Huaweis B2368 router og antenne. Kontantpris 2.699 kr.
  • Internet til hjemmet koster 230 kr. om måneden for 1 TB data. Hvis kunderne bruger 1 TB, kan de vælge at fortsætte med nedsat hastighed på 2 Mbit/s eller tilkøbe mere data til resten af måneden
  • Huawei B2368 router og antenne kan også bruges med 3’s øvrige bredbåndsabonnementer.

Du kan læse mere om løsningen på 3.dk.

Sagen videre

Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 2/9/2019 blev historien fulgt op med artiklen; Overblik: Stor interesse for Android 10Klik her og læs artiklen.. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..