Telia dækker Roskilde Festival med 4G

Årets største festival nærmer sig, og teleselskaberne ruster sig. Telia lover 4G LTE dækning på årets festival.

Telia dækker Roskilde Festival med 4G

Ligesom teleselskabet 3, så gør Telia klar til årets store Roskilde Festival. Når årets store festival starter den 30. juni, så står Telia klar til at modtage de mange festivalgæster med tre mobile sendemaster, der skal sikre dækning og kapacitet under hele festivalen.

Telia vil være til stede med både 2G- og 3G-signal, hvilket ifølge Telia viste sig at være en stor fordel sidste år, da selskabets 3G-net på et tidspunkt blev overbelastet. Telia kunder således stadigvæk benytte selskabets 2G til at ringe og sende SMS.

For at sikre tilstrækkelig kapacitet, så opstiller Telia i år også mobilmaster udstyret med 4G LTE. LTE netværket vil give endnu bedre kapacitet til brugere af mobilt bredbånd eller tablets med 4G LTE.

– ”Det er afgørende for os at sikre kunderne en stærk og stabil adgang til vores mobilnetværk – selv under så ekstreme belastninger af nettet. Vi ved, hvor frustrerende det er ikke at kunne bruge sin mobiltelefon, når man er på festival, hvor man jo i høj grad har brug for at være i kontakt med sine venner og at kunne dele sine oplevelser på de sociale medier,” siger Mette Honoré, Telias kommunikationschef.

Roskilde Festival er Danmarks største festival, og samtidig den event, som giver de største udfordringer for teleselskaberne. På grund af det store forbrug af smartphones indenfor et meget begrænset område, så stiller festivalen store krav til teleselskabernes netværk.

Det sidste nye i fortællingen

Næste kronologiske indslag i fortællingen kommer her. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 24/5/2012 postede redaktionen en ny vinkel med nyheden om Telia: Facebook login til Spotify ikke et kravKlik her for at læse artiklen.. Se de seneste nyheder om emnet her.