Telia har fremgang i ’gode kunder’

De kunder som der kan tjenes penge på, har Telia fået flere af.

Telia har fremgang i ’gode kunder’

Noget tyder på at mobilkunderne er blevet lidt gladere for Telia. I andet kvartal 2013 fik Telia 51.000 nye abonnementskunder, og den samlede base er således vokset med 2.000 kunder – andet kvartal 2013 sammenlignet med samme periode i 2012.

Selvom 2.000 kunder, ud af en kundedatabase på 1,5 millioner, ikke lyder af meget, er det interessante, at Telias fremgang ligger i kunder med et abonnement, mens taletidskortkunderne har været faldene.

Ifølge Telia er der flere penge at tjene på abonnementer, i forhold til blot at levere taletidskort.

Sammenlignes andet kvartal 2013 med første kvartal 2013, har den samlede kundefremgang været på 16.000 kunder.

Tallene stammer fra TeliaSoneras regnskab for andet kvartal 2013.

Emnet er ikke færdigdebatteret

Her får du sagens videre forløb. mobilsiden fortsatte historien. 15/7/2013 blev historien fulgt op med en artikel med fokus på Telia: Flere kunder havde problemer i udlandet i weekenden – Forstættelsen i sagen kan læses her. Læs også seneste nyt om emnet her.