Telia lancerer Wi-Fi opkald og VoLTE som sidste selskab i Danmark

Telia slutter sig til de andre mobiloperatører i Danmark, og lancerer VoLTE og Wi-Fi opkald. Dog i begrænset omfang.

Telia lancerer Wi-Fi opkald og VoLTE som sidste selskab i Danmark

Som sidste netværksoperatør i Danmark har telia nu åbnet for Wi-Fi opkald og VoLTE. I første omgang, i et begrænset omfang der kun tæller en håndfuld Android enheder. Telia har dermed valgt at satse lidt anderledes end konkurrenterne der først åbnede tjenesterne på iPhone.

Hos Telia er der tale om telefonerne Samsung Galaxy S8, Samsung Galaxy S8+, Huawei P20 Pro, Huawei P20 og Huawei P20 Lite. Alle fem telefoner understøtter både VoLTE og Wi-Fi opkald.

I følge Telia selv vil listen over enheder udvides, inden for den nærmeste fremtid.

Læs også: Nu understøtter TELMORE Wi-Fi-opkald

Hvad er Wi-Fi opkald og VoLTE?

Som navnet antyder, kan Wi-Fi opkald udføres via et tilgængeligt trådløst netværk. Ganske pratisk hvis man befinder sig i et område med dårlig mobildækning. Skulle man komme uden for rækkevidde af sit trådløse netværk, skal man ikke være bange for at miste forbindelsen. VoLTE skulle meget gerne overtage forbindelsen og sikre en flydende overgang uden udfald, et såkaldt “soft handover”.

VoLTE er en forkortelse af “Voice over LTE”, og går i alt sin enkelthed ud på at transmittere opkald via datatrafik. Der er selvfølgelig en længere teknisk forklaring omkring etableringen af radioforbindelser, skifte mellem 4G, 3G og 2G, kommunikation mellem smartphone og mobilnetværk, og så videre. Men de grundlæggende formål med VoLTE er hurtigere etablering af forbindelse, bedre lydkvalitet under opkald og en stabil forbindelse uden udfald.

Mere nyt om temaet

Interessen for temaet fortsatte. mobilsiden har bragt sagen videre. 4/7/2018 kom der nyt i sagen med en vinkel på Her er det bedste mobilkamera i Mobilsidens blindtest – Næste artikel om temaet finder du her. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om Huawei..