Telia: Netværksfejl nu rettet

Nu kan Telias kunder i Midtjylland igen bruge deres 3G telefon om natten.

Telia: Netværksfejl nu rettet

Telia var i julen ramt af problemer på deres netværk. Det gik ud over kunderne i Midtjylland som oplevede manglende dækning på deres telefoner om natten.

Problemet viste sig ved, at forbindelsen til Telias 3G-netværk forsvandt i nattetimerne, hvorved det var umuligt at ringe til/fra telefonen samt sende SMS eller benytte internettet.

– Telia ramt af netværksproblemer i julen

Telia indkaldte ekstra mandskab i julen for at rette fejlene. Fejlen blev lokaliseret til et bestemt del i en RNC (radio network controller). Altså en netværkscentral, der varetager styringen af et stort antal master i et større geografisk område.

Når en RNC har problemer, så er der ingen forsyning til masterne i området.

I første omgang skiftede Telias teknikere en defekt del i den fejlramte RNC, men dette afhjalp ikke problemet, og efter endnu en fejlsøgning er endnu et netkort blevet skiftet.

Telia kunder skulle således ikke længere opleve fejlen.

Seneste nyt

Meget er sket siden vi kørte artiklen. mobilsiden fortsatte fortællingen. Allerede d. 25/12/2012 fulgte vi op med historien Telia ramt af netværksproblemer i julen – Du finder den her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..