Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Telia og Telenor færdige med historisk sammenlægning

Telia og Telenor færdige med historisk sammenlægning

De sidste skruer er skruet på plads, og i nat blev den historiske sammenlægning af Telia og Telenors net færdiggjort

Sønderjylland og Fyn manglede en smule, men fra i nat har Telias og Telenors netværk i Danmark været helt og aldeles det samme. Sammenlægningen af de to net er nu færdiggjort, og det er en historisk begivenhed.

Læs også: Det betyder Telia og Telenors sammenslutning

Det er nemlig første gang i verden, at to teleoperatører har slået både 2G-, 3G-, og 4G-netværk sammen til et fælles netværk.

”I televerdenen er det her et verdenshistorisk øjeblik, og jeg er selvfølgelig stolt over, at vi er kommet i mål med så stort og kompliceret projekt, som virkelig har gjort en forskel for kunderne,” siger Kim Krogh Andersen, netværksdirektør i Telenor i en pressemeddelelse.

Læs også: TDC åbner op for mere fleksibelt netværk

Arbejdet er dog ikke slut for Telia og Telenor, der blandt andet vil arbejde på af øge 4G-hastighederne og gøre det muligt at tale over en dataforbindelse - det såkaldte VoLTE.

TDC har allerede gennemført et opkald med VoLTE-teknologien, der kan give en række forbedringer som mere klar tale og hurtigere data under opkald, på deres eget netværk.

Forrige artikel Næste artikel
Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies