Telia tyvstartede HTC One lanceringen ved et uheld

Telia skrev på Facebook at HTC One landede allerede på fredag. Men tyvstarten var et uheld. Forsalg starter dog denne uge.

Telia tyvstartede HTC One lanceringen ved et uheld

Da HTC One blev lanceret ved en stor event i London, blev salgsstarten meldt ud til omkring udgangen af marts måned. Det var ved samme event at HTC annoncerede, at alle de store danske mobiloperatører vil få den nye topmodel på hylderne.

Pris og tilgængelighed på HTC One

Helt overraskende skrev Telia på deres Facebook-side tirsdag aften, at HTC One er klar til salg på fredag den 8. marts 2013.

Desværre er der tale om en fejl, oplyser Telias direktør Søren Abildgaard til Mobilsiden.dk.

Telia har dog efterfølgende skrevet, at de starter forsalg på HTC One denne uge.