Telmores mobilkunder er de mest tilfredse

En ny analyse fra Dansk KundeIndex viser, at Telmores kunder er mest tilfredse, mens der er mest utilfredshed med TDC Mobil.

Telmores mobilkunder er de mest tilfredse

En analyse fra Dansk KundeIndex viser, at private telekunder er mest tilfredse med Telmore.

På en skala fra 0 til 100 opnåede Telmore et resultat med 80 point, mens TDC Mobil kun opnåede 68 point og derved blev undersøgelsens sorte får.

Kun en lille smule bedre var Telia med 69 point, mens Sonofon endte med en score på 73 point. Mens øvrige selskaber er samlet i kategorien "andre", som opnåede en samlet score på 70 point.

Ratingen baseres på en standard-rundspørge, hvori der indgår 250 telekunder fra hvert selskab. Nul point svarer til at alle svarer, at de er meget utilfredse, mens 100 point svarer til, at alle svarer at alle er meget tilfredse.

Dansk KundeIndex gør dog opmærksom på, at der findes en statistisk usikkerhed på +/- 2 point ved tallene.