TEMA: FBI cracker iPhone – Bør du være nervøs?

Det er lykkedes det amerikanske forbundspoliti, at få adgang til terroristen Syed Rizwan Farooks iPhone 5C - Hvad betyder det for din sikkerhed?

TEMA: FBI cracker iPhone – Bør du være nervøs?

Det amerikanske forbundspoliti FBI, har igennem længere tid forsøgt at tvinge Apple til at assistere med åbningen af en iPhone 5C, tilhørende terroristen Syed Rizwan Farook.

Farook dræbte 14 og sårede 22 personer alvorligt, da han den 2. december 2015, samme med sin kone Tashfeen Malik, skød vildt omkring sig ved et arrangement i San Bernardino i Californien.

Siden har FBI forsøgt at få adgang til terroristens telefon. Det er sket ved at gå rettens vej, for at tvinge Apple til at åbne telefonen.

Apple har protesteret på det kraftigste og nægtet at åbne telefonen, med henvisning til sikring af brugernes privatliv.

Læs også: FBI finder alternativ vej ind til terrorists iPhone

Fornylig trak FBI sig uventet fra retslokalet, men ikke fordi de havde opgivet at få adgang til telefonen. Tværtimod havde FBI allieret sig med en ukendt part, der angiveligt kunne skaffe adgang til den låste telefon.

Tirsdag fik vi så en officiel erklæring fra FBI, der oplyser at de succesfuldt har fået adgang til telefonen uden hjælp fra Apple.

Nu er det så tid til, at alle konspirationsteoretikere tækker sølvpapirshatten godt ned om ørerne, og overvejer hvordan FBI har fået adgang til Farooks iPhone 5C, og hvilken betydning det får for alle andre der har erhvervet en æbletelefon.

Kan FBI nu problemfrit låse alle iPhones op? Ikke nødvendigvis, da der stadig findes mange varianter af styresystemet iOS, og telefonernes mekanismer ikke fungerer ens på alle modeller.

Ifølge BBC, har forskere hos cybersikkerhedsfirmaet IOActive, et bud på en metode til at få adgang til telefonens data.

Metoden går ud på at bearbejde enhedens hukommelseschip med syre og laser, således at ID informationer fra telefonen kan aflæses. Informationerne kan bruges til at bryde telefonens kode, uden at aktivere mekanismen, der forlænger tiden mellem hvert forsøg på at indtaste en ny adgangskode.

Læs ogsåNu kan du forudbestille iPhone SE i Danmark

Hvis denne metode er benyttet til at skaffe adgang til Farooks telefon, er der tale om et meget risikabel indgrab, der nemt kan medføre tab af data. Derfor vil en sådan fremgangsmåde kun blive anvendt i meget alvorlige sager.

Apple har dog allerede varslet, at de vil gøre alt hvad der er dem muligt, for at få belyst hvordan FBI har skaffet sig adgang, så Apple kan få lukket eventuelle sikkerhedshuller i deres systemer.

Hvad tror du? Skal vi tro på Apple og FBI? Eller kan vi trygt tage sølvpapirshatten af?

Temaet er ikke slut

Der er sket en del siden vi bragte historien. mobilsiden fortsatte historien. Allerede d. 29/3/2016 fulgte vi op med fortællingen om Rygte: iPhone får AMOLED-skærm og glasbagside næste år – Klik her. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om iPhone..