Tetris kommer i en battle royale-udgave til smartphones

Et af historiens mest vanedannende spil kommer nu i en battle royale-version til iOS og Android.

Tetris kommer i en battle royale-udgave til smartphones

Det er vist småt med mennesker der aldrig har hørt om spillet, Tetris. Det simple men voldsomt vanedannende spil blev opfundet i 1984, i Sovjetunionens Moskva. Siden da har næsten alle stiftet bekendtskab med Tetris, på den ene eller anden måde.

Læs også: EA vil udfordre Fortnite med Apex Legends til mobilen

Senest er Tetris blevet relanceret til Nintendo Switch under navnet, Tetris 99. Nu er en udgave af Tetris 99 på vej til både Android og iOS, med en 100-mands multiplayer mode.

fortnite android note9
Indtil nu er battle royale-genren mest kendt for skydespil, som Fortnite, men det vil Tetris ændre på. Foto: The Verge

Spillet får navnet, Tetris Royale, og bliver en adaption af de populære battle royale-spil, som Fortnite og Apex Legends, der for tiden nyder stor succes. I Tetris Royale skal 100 spillere kæmpe om at være den sidste overlevende, dog i et spil Tetris og ikke ved at skyde hinanden. Spillet bliver den første udgivelse fra samarbejdet mellem N3TWORK og The Tetris Company, der har underskrevet en flerårig aftale. Vi kan altså godt forvente, at der vil komme flere spil ud af samarbejdet. Udover battle royale, vil der også være andre spilfunktioner i Tetris Royale. Blandt andet vil der være en solo maraton-mode og daglige udfordringer, hvor man kan vinde forskellige belønninger, blandt andet power-ups, der kan bruges i multiplayerdelen.

Læs også: Fortnite kan nu spilles på alle Android telefoner

Spillet er stadigvæk under udvikling og bliver tilgængelig for betatestere, på både Android og iOS, i løbet af 2019. Hvis det kribler i fingrene for at komme i gang med et hæsblæsende spil Tetris, og man ikke lige har en Nintendo Switch til rådighed, så findes spillet også i en særdeles underholdende udgave på Facebook.