TheScore lancerer android applikation til eSports-nyheder

Nyder du diverse former for esport, så kan denne nye Android applikation hjælpe dig med at være opdateret.

TheScore lancerer android applikation til eSports-nyheder

TheScores seneste Android applikation fokuserer på at bringe de seneste nyheder, resultater og statistikker fra en række forskellige esportsgrene direkte til din telefon. Der er rigtig mange esport-turneringer rundt omkring i verden, og det er ikke altid man lige får holdt sig opdateret på sit yndlingshold, men det er der heldigvis råd for nu.

Applikationen hedder ganske enkelt eSports og har til formål at sende dig de seneste opdateringer, og ikke mindst links til seneste video-højdepunkter inden for esport-verdenen.

Lige nu understøtter applikationen Dota 2, League of Legends, Counter-Strike: Global Offensive, Call of Duty, StarCraft II og Hearthstone, med flere spil og regioner på vej i nærmeste fremtid.

En iOS applikation er desuden på vej og skulle være klar snart.

Kilde: The Next Web