Tid til popcorn: Ulovlig filmtjeneste genopstår

Piraternes Netflix, Popcorn Time, er oppe at køre igen efter tre måneders pause.

Tid til popcorn: Ulovlig filmtjeneste genopstår

Den populære, men ulovlige, streamingtjenesten Popcorn Time er igen oppe at køre efter flere måneders vinterdvale. Det oplyser holdet bag applikationen på deres blog.

Applikationen har været i myndighedernes søgelys fra dag et, da det gør det muligt at streame film og serier fra ulovlige fildelingstjenester – udenom rettighedshaverne accept.

Det resulterede i, at tjenesten i november måtte lukke efter sagsanlæg fra den amerikanske filmindustri brancheorganisation, MPAA.

Nu er tjenesten i midlertidig oppe at køre igen, om end i et reduceret format oplyser Popcorn Time holdet på deres officielle blog. 

”I stedet for at aktivt at udvikle på Popcorn Time vil vi i stedet fokusere på at gøre tjenesten mere robust. Vi vil kun holde øje med bugs og fikse de mest presserende issues”, lyder det fra selskabets blog.

Grundformlen er dog uændret: tjenesten satser fortsat på formidle indhold fra ulovlige kilder.

Se også: Slut med ulovlig streaming hos Popcorn Time

Muligvis en fælde

Det er nyt, anonymt hold af udviklere der står bag Popcorn Time i sit genetablerede format, da flere af folkene bag tjenesten forlod projektet efter søgsmålet.

Uvisheden om holdets identiteten har afstedfødt rygter på det sociale medie Reddit, om at det i realiteten er MPAA der nu vedligeholder den reetablerede udgave, skriver dr.dk.

Flere pendanter til Popcorn Time er samtidig dukket op siden tjenesten lukkede ned i fjor. På holdets blog advarer teamet mod disse, da de kan være proppet med malware og vira.

Læs også: Netflix sætter grænser: Slut med amerikansk streaming