Tidlig Samsung Tizen telefon til salg på eBay

En tidlig prototype på Samsungs første Tizen telefon ment til apps-udviklere, er dukket op i en annonce på eBay.

Tidlig Samsung Tizen telefon til salg på eBay

Samsung har ikke lanceret deres første Tizen telefon endnu, før nogen forsøger at sælge den på eBay. Prisen var på ganske fornuftige 300 dollars (1.650,- kroner) med overskriften “New Tizen Samsung SM-Z9005 smartphone for apps development”.

Opslaget kom med et par billeder vedhæftet, så vi kan få et lidt nærmere kig på telefonen. Derudover fortæller opslaget, at enheden kommer med 16 GB hukommelse og en skærm på 4,7 tommer – hvilket modsiger de sidste rygter en smule, der meldte om en skærm på 4,8 tommer.

Det er dog meget tvivlsomt, at dette skulle være den endelige model, men ikke desto mindre rejser det forhåbningerne om at se en Tizen telefon på Mobile World Congress om et par uger.

Kilde: TechRadar