Tidligere Apple-medarbejder fortæller om giftigt arbejdsmiljø

Ben Farrel sagde sit job op hos Apple, og beskriver nu det forfærdelige arbejdsmiljø i et blogindlæg.

Tidligere Apple-medarbejder fortæller om giftigt arbejdsmiljø

Et arbejde hos Apple er muligvis et drømmejob for nogen, men for andre kan det være en ganske ubehagelig oplevelse. Det var i hvert fald tilfældet for Ben Farrel, en tidligere Apple medarbejder som gennem Business Insider og sit eget blogindlæg, fortæller om hvordan det er at arbejde for selskabet.

Farrel der var ansat til at “forbedre kundeservice i deres tekniske support center” er tilsyneladende ganske glad for at have sagt op, og ikke længere at være ansat ved Apple, han er fri som han selv beskriver det.

Farrel har en række ankepunkter, først er der kulturen som ikke bare er meget krævende, men også smålig idet man fokuserer meget på at få ens kollegaer til at fejle, så man selv kan få success. “Møderne ved Apple var fyldt med giftige agendaer, designet til at vildlede og grinagtiggøre de mindre respekterede folk” fortæller han.

Derudover nævner han følgende punkter som til sidst endte med hans opsigelse:
– “Drinks med kollegaer drejede sig ofte om de samme historier hvor en halvfuld ledelse med stolthed fortalte om hvordan man ‘strategisk’ havde valgt at fyre folk og lukke Apple sites.”

– “Sygdom, nødsituationer i familien og bryllupper bærer ingen vægt ved Apple. Jeg missede en forretningsrejse da min gravide kone faldt ned af nogle trapper i starten af min ansættelse. Det var noteret som et problem med min ydeevne og bragt op som en fejl med ledelsen.”
– “Ledelsen var inkonsekvent, humørsyg og uregelmæssig. Jeg modtog ofte aggressive og chikanerende beskeder på alle døgnets tidspunkter. Jeg fik uhøflige telefonsvarerbeskeder når jeg var et minut for sent til et møde og blev chikaneret over min ‘Australske arbejdsetik’ med ledelsen fra Singapore som kommenterede at Australiere ikke er venlige og at de kun kan lide at arbejde med andre Australiere”

Som afsluttende kommentar i sit blogindlæg, skriver Farrel at “for en virksomhed som påstår at forbedrer ens liv gennem teknologi, ved de intet om livet. Jeg elskede Apples produkter og jeg har været en fortaler for hvad de står for. Desværre har jeg været inde bag det glitrende og skinnende ydre. Jeg har set en giftig kultur af manipulation, intimidering, trusler og politik der er så forskellig fra de værdier de prædiker om.”

Når alt er sagt, er det nok ganske fornuftigt at Farrel og Apple er gået hver til sit. Men det er ikke første gang vi hører om lignende arbejdsforhold hos Apple.

Don Melton, tidligere direktør for internet teknologier og Nitin Ganatra, tidligere direktør for iOS Apps, har begge sagt at deres tid hos Apple var utrolig krævende. Melton fortalte at man forventes at arbejde søndag, da der jo er møde blandt lederne mandag. En enkelt time søndag aften hvor The Sopranos blev vist i TV, vidste han at han ikke blev forstyrret og kunne forlade sin PC for at slappe af.

Han fortæller desuden at Apple medarbejdere forventes at svare på mails konstant, hvis man ikke fik et svar med det samme på den mail man havde sendt klokken et om natten, blev man lidt irriteret.

Kilde: Boy Genius Report

Seneste nyt om temaet

Sagen er ikke slut. Redaktionen har fulgt op på emnet. mobilsiden fortsatte fortællingen. 5/4/2015 blev sagen bragt videre med et indlæg omkring Apple Watch: første kig med officielle tutorials – Følg den videre udvikling her. Få også seneste nyt om temaet her.