Til Facebook elskeren: Automatisk billede-tag app er klar

Er du flittig Facebook bruger vil du elske denne applikation, er du modsat vil den være din værste skræk!

Til Facebook elskeren: Automatisk billede-tag app er klar

Facebook står i alle medier for tiden, og det er ikke kun fordi de er blevet børsnoteret, men Facebook er bare her, der og alle vegne.

Det er i det moderne sociale liv ikke til at komme udenom, slet ikke hvis man socialisere sig offentligt. Diskoter smider hver uge billeder op fra de seneste fester. Det samme gør ens venner eller bekendte fra den for-fest, bryllup, rund fødselsdag eller en anden begivenhed man var til også.

Derfor er det næsten ikke til at komme uden om, at blive tagget hvis man er på det sociale netværk. Og nu er det ikke blevet mindre nemt at undgå. For en ny applikation kaldet KLIK, kan nemlig helt automatisk tagge de mennesker, der er på et billede taget med applikationen.

Applikationen henter oplysninger fra verdens største sociale medie, Facebook. Og ud fra en speciel algoritme, udregner den sandsynligheden for at netop den eller de personer du tager billeder af, er en del af din vennekreds, med op til 90 procent sikkerhed.

Altså synkronisere den billederne fra dine venner, med billeder du tager med applikationen.

Applikationen findes indtil videre kun til Apples iOS system, og kan hentes i Apples App Store, der findes dog alternativer til Android i Google Play Store.

Hvad syntes i om muligheden for automatisk at tagge venner og familie på billeder, er det smart eller irriterende? Giv jeres mening i kommentarfeltet herunder.