Tilbud på Hitman GO til Android denne weekend

Spar op til 60 procent på det populære Hitman strategispil til din Android telefon denne weekend.

Tilbud på Hitman GO til Android denne weekend

I en begrænset periode (denne weekend) kan man købe spillet Hitman GO til Android for blot 13,- kroner. Dette strategispil er blevet vel modtaget af utrolig mange og kan nu erhverves med en weekend-rabat på 60 procent.

Man spiller naturligvis som Agent 47 idet man styrer en lille legetøjsfigur af ham rundt på nogle baner fyldt med fjender og andre forhindringer. Der er desuden flere måder man kan gennemføre baner på, enten ved at snige sig omkring og undgå at blive set, eller ved at skyde sig igennem.

Spillet er som nævnt blevet meget godt modtaget hos mange spilanmeldere, samt brugere på Google Play, dog med kommentarer om at spillet er en smule dyrt – dette kan derfor være den rigtige weekend at springe på hvis man har overvejet at se mere til Agent 47.

Kilde: Phandroid