Tillykke til Spanien med EM-guldet

Holdt du med det spanske landshold i går mod Italien, så kan du fejrer triumfen med forskellige apps til din smartphone.

Tillykke til Spanien med EM-guldet

Spanien vandt suverænt over Italien i går i EM-finalen, hele 4-0 blev resultatet og spanierne spillede italienerne af banen.

For at fejre Spaniens triumf, som nu både kan kalde sig verdens- og europamestre har vi fundet et par sjove applikationer der hylder det spanske landshold i fodbold.

Der er lidt ”guf” (hvis man holdt med Spanien) til både Android-enheder og iPhones.

Har du lyst til at din baggrund skal være prydet af eksempelvis ”startopstillingen”, så kan du downloade applikationen ”Spain Football Icon Skins”, som koster 6 kroner i Apples App Store.

Er du derimod mere til, at ligne en fodboldspiller selv. Så kan du med applikationen ”Real Football Player Spain” nu klæde dig ud som en af de spanske landsholdsspillere. Applikationen er gratis at downloade i Google Play Store.