Tjek om udstyr er stjålet med mobiltelefonen

TrackMark er et nyt system, hvor en enkelt SMS kan afgøre, om det pågældende udstyr er stjålet.

Tjek om udstyr er stjålet med mobiltelefonen

TrackMark er en ny type tyverisikring, som både tager tyverimærkning, sms-tracking og et online registreringssystem i brug.

Når en værdigenstand er mærket, kan enhver med en enkelt sms, se om udstyret er stjålet.

TrackMark lader brugeren registrere og derefter administrere virksomhedens mærkede værdigenstande, og det sker først og fremmest centralt i ét system. Stjæles en enhed noteres dette blot i det centrale register.

Værdigenstanden mærkes egentlig på samme måde, som det kendes i dag – med et lille skilt som limes permanent ind i overfladen. Men i stedet for at markere genstanden med virksomhedens navn og adresse, som man hidtil har gjort, indeholder skiltet nu en unik 8-cifret kode samt et telefonnummer.

For at undersøge om en given enhed er stjålet, sendes blot en SMS til det pågældende telefonnummer indeholdende den unikke 8-cifrede kode, hvorefter en retur-SMS giver svaret.

Lignende systemer kræver specialudstyr

Der findes allerede lignende systemer på markedet, som kan noget af det samme.

Forskellen er, at de alle kræver en form for specialudstyr – en scanner eller lignende, for at aflæse koden på den mærkede genstand.

TrackMark løsningen sigter imod kommuner og større virksomheder hvor behovet for tyverisikring og registrering er størst.

Link: – Læs mere om TrackMark hos Safegroup