To nye HTC-smartphones lækket – Desire 200 og 600

HTC's Desire-familie får to nye medlemmer. Her kan du se, hvad der er blevet afsløret om Desire 200 og Desire 600.

To nye HTC-smartphones lækket – Desire 200 og 600

Vi har tidligere set HTC bruge Desire-navnet sammen med bogstaver som eksempelvis X, C og S, men de næste smartphones i Desire-rækken ser ud til at blive udstyret med tal.

HTC er nemlig på vej med Desire 200 og Desire 600, skriver UnwiredView.com.

Ifølge sitet kan Desire 200 meget vel være den mobil, som har været omtalt på rygtebørsen under kodenavnet G2. I så fald tæller specifikationerne angiveligt 3,5″-skærm (320×480 pixels), 1 GHz single-core processor, 512 MB RAM, 4 GB intern lagerplads, plads til microSD-kort, 5 megapixel-kamera og 1,400 mAh-batteri.

Desire 600 er blevet fanget i benchmark-resultater. Der er tale om en dual-SIM-mobil (kan håndtere to SIM-kort på samme tid) med 1.2 GHz quad-core processor og en skærmopløsning på 540×960 pixels. Der bliver derfor gættet på en skærmstørrelse mellem 4″ og 4,5″.

Begge mobiler kører Android som styresystem. Hvis Desire 200 er lig med rygtebørsens G2, så burde den køre Ice Cream Sandwich. Desire 600 kører Jelly Bean 4.1.

Update: HTC Desire 600 er blevet officiel – læs mere ved at klikke her.