To nye tablets fra Acer

Acer har netop præsenteret deres bud på Andorid-tablets i to forskellige størrelser.

To nye tablets fra Acer

Computerfabrikanten Acer har netop præsenteret to Android-tablets på henholdsvis 7 og 10 tommer, sammen med en 4,8 tommer smartphone – alle dele navnløse indtil videre.

Flagskibet på 10,1 tommer har en dual-core 1 GHz processor, HDMI-udgang, og en skærmopløsning på hele 1280×800 pixels. Den har også et 5 megapixel kamera, et HD-kamera foran til video-opkald, et gyroskop til spil og understøttelse af multi-touch.

7 tommer tablet’en har den samme skærm-opløsning, en dual-core 1,3 GHz Qualcomm processor, og understøtter Flash 10,1.

Formodentlig har de to tablets enten Android 2,1 eller 2,2, men det blev ikke nævnt under præsentationen. De kan begge kobles til trådløst netværk (Wifi), samt bruge det mobile netværk (3G).

Begge tablet’s kommer i butikkerne til april 2011, men der var ingen detaljer om pris, eller hvor i verden de kommer til salg.

Redaktionen har mere i sagen

Meget er sket siden vi bragte artiklen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 17/11/2010 gik redaktionen videre og fulgte op med sagen; Telia sælger billig Android-tablet – Den kan læses her. Se også de seneste nyheder om temaet her.