Touch Diamond2 lander snart

Salget af HTC Touch Diamond2 starter snart. Prisen er også frigivet.

Touch Diamond2 lander snart

Opfølgeren til sidste sommers HTC-succes Diamond sættes snart til salg i Danmark.

 – “Vi forventer den lander i forretningerne primo maj måned – mellem den 7. og 12. maj vil være et godt bud”, fortæller HTC til Mobilsiden.dk

Allerede nu ligger det dog fast, at ikke alle teleoperatører tager Diamond2 ind i sortimentet i første omgang.

En række telebutikker på Mobilpriser.dk er allerede begyndt at tage imod forudbestillinger på Diamond2 uden abonnement. Aktuelt er Proshop og Happii billigst med 3.483 kroner inkl. leveringsomkostninger.