Trådløs opladning på Huawei P30 er ikke umuligt

Huawei P30 Pro har trådløs opladning, hvilket den billigere P30 ikke har. Men nu tilbyder Huawei en alternativ løsning.

Trådløs opladning på Huawei P30 er ikke umuligt

Huaweis nylancerede P30 Pro byder på nærmest alt hvad en moderne smartphone skal kunne. Men dens lillebror, P30, er bestemt også et kig værd. Modsat P30 Pro har P30 nemlig en mindre størrelse, en flad skærm og koster 1.400 kroner mindre. Men der er også nogle kompromisser.

Huawei P30 er billigere, men den går også glip af trådløs opladning, IR blaster, IP68 certificering, SuperCharge opladning og ikke mindst optisk stabilisering i dens primære kameralinse.

I stedet for IP68 har den IP53 og i stedet for SuperCharge har den en langsommere 22,5W opladning. Men nu kan man alligevel let sætte flueben ved trådløs opladning, på en ganske simpel måde.

Huawei har nemlig lavet et cover til Huawei P30, som giver den trådløs opladning. Coveret understøtter 10W trådløs opladning og altså ikke den hurtigere 15W, som P30 Pro praler med. Coveret har en indbygget magnet, så det let kan sidde fast på mobilholderen i bilen.

Læs også: Priser på Huawei P30 Pro og P30

Huawei P30 trådløs opladning
Cover fra Huawei til P30 der giver telefonen trådløs opladning. Foto: Huawei

Huawei P30 Wireless Charging Case

Huawei P30 Wireless Charging Case hedder coveret. Om det kommer til Danmark ved vi endnu ikke, men vi har spurgt Huawei Danmark om information. Priser og tilgængelighed har vi derfor heller ikke kenskab til, men vi opdaterer artiklen når vi ved mere.

Læs også: Anmeldelse af flagskibet Huawei P30 Pro

Mere om fortællingen

Efterfølgende nyt og de absolut seneste nyheder om temaet. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 15/1/2019 blev sagen bragt videre med en nyhedsartikel med fokus på Dansk forhandler har måske lækket Sony Xperia XZ4 – Læs den her. Få også seneste nyt om sagen ved at trykke her..