Tre smarte julegaveideer til under 100 kroner

Der er tre dage til juleaften, så her er tre fede julegaveideer, alle har råd til.

Tre smarte julegaveideer til under 100 kroner

Der er tre dage til juleaften, og du er måske ved at gå i panik over den sidste gave eller to, du mangler at få købt. Eller måske er du på udkig efter en lille ekstra gave, f.eks. som en mandelgave.

Derfor har vi fundet tre gode ideer til tech-julegaver, der både er smarte og praktisk, men som samtidigt heller ikke sprænger budgettet. Her bringer vi tre julegaveideer til under 100 kroner.

Læs også: Bedre end marcipangrisen: Giv en mobil mandelgave

Phoamy

Phoamy: Mindre støj på dit opkald

Første julegaveidé kommer fra Phoamy. Phoamy er dybest set en støjreducerende mikrofon-pude, du sætter omkring dit headsets mikrofon, og som således tager al larmen fra vinden, når du er udenfor.

Jeg har selv testet dette produkt, og jeg kan sagtens anbefale det. Phoamy leverer varen og gør det nemt at snakke i telefon, både når du er ude at gå, men i særdeleshed når du er ude og cykle.

Phoamy fås for 99 kroner, og kan købes både i deres webbutik eller i telebutikker som Telenor og 3 mobil. De fungerer i øvrigt til stort set alle typer mobil-headsets.

Se denne: Lav overbevisende nissevideoer[JULETIP]

Multikabel: USB til USB-C, LIghtning og MIcro-USB

Godt, til julegavidé nummer 2 har vi igen tænkt i smarte løsninger. Hvis du er ligesom os her på Mobilsiden.dk, så har du nok også et par forskellige gadgets liggende derhjemme, som ikke alle bruger den samme lade-teknologi.

Det er her denne idé kommer ind i billedet – et multi-ladekabel, der tilbyder strøm til stort set alle mobile enheder.

Du får både USB-C og Micro-USB, der gange skulle dække alle Android-enheder og andre typer apparater, og samtidigt fungerer det også med alle de nyeste Apple-produkter med Lightning-kablet.

Vi har fundet produktet dette produkt på AvXperten.dk til 59 kroner, og de lover dag-til-dag levering.

Se også: Mobil-julegaven til ældre – det skal du gå efter

iGloves: Brug din telefon, uden at tag handskerne af
All right, sidste gaveidé på listen virker umiddelbart som et rimelig banalt og simpelt produkt, og det er det egentlig også.

Der er her tale om et sæt ordinære strikhandsker, der er blevet spicet op med et sæt “touch-fingre”, der gør det muligt at bruge sin mobil, uden at få kolde fingre.

Disse touch-handsker findes hos mange forskellige forhandlere, men vi har fundet et par i Humac kaldet IGloves, der koster bare 49 kroner. (selvom de er udsolgt online, så har de stadig flere i butikkerne)

Se også: Hvilken type mobil-julegave ønsker du dig? [AFSTEMNING]