Tre uger til iPad 3

Apples iPad 3 er lige rundt om hjørnet.

Tre uger til iPad 3

Nu er rygterne efterhånden så massive, at det ligner en sandhed:

Apples Tim Cook går på scenen om tre uger – helt præcist onsdag den 7. marts – for at præsentere iPad 3.

Det er websitet iMore.com, der hamrer et søm i datoen, et website der tidligere havde ret i sine rygter om iPhone 4S lancering og specifikationer.

More hyler med i det kor af rygtesmede, der hævder, at iPad 3 vil få en markant bedre skærm, en såkaldt retina-skærm med en opløsning på 2048 x 1536 pixels.

Retina-teknologien bruges allerede i iPhone og var egentlig ventet allerede i iPad 2.

Rygtesmedene er uenige om iPad 3 får en helt ny firekernet A6-processor, eller om Apple blot laver forbedringer på den nuværende A5-processor. iMore hælder dog til at Apple har valgt den firekernede A6-løsning, hvilket givetvis vil give markante hastighedsforbedringer – generelt og grafisk.

4G LTE er et andet mysterie der omgiver iPad 3.

Vil den eller vil den ikke få en LTE-forbindelse? iMove hælder til at det vil blive muligt at købe udvalgte modeller med LTE via udvalgte teleselskaber.

I så fald ser vi nok ikke LTE fra Apple herhjemme førend iPhone 5. Rygterne understøttes af Wall Street Journal, der i dag skriver at Verizon og AT&T, Apples to primære telepartnere, vil sælge iPad 3 med 4G LTE-tilslutning.

Historien efterfølgende

Historien lå ikke død så alt for længe. mobilsiden fortsatte fortællingen. d. 13/2/2012 gik vi videre med temaet i sagen om iPad’s fjernes fra hylderne i kinesiske butikker – Læs fortsættelsen her. Få også seneste nyt i sagen ved at trykke her..