Tyven finder dig via dine billeder

Der er god grund til at tænke sig om, inden man deler billeder på sociale netværk som Facebook og Twitter. Dine billeder kan nemlig lede kriminelle på sporet af dig.

Tyven finder dig via dine billeder

Flere og flere smartphones og digitalkameraer bruger geotaggin, når der tages et billede. Men hvis du bruger geotaggin, er der god grund til at tænke dig godt om, inden billederne gøres tilgængelige for offentligheden.

Det er det amerikanske sikkerhedsfirma International Computer Science Institute, der i en ny rapport peger på sikkerhedsrisikoen ved geotaggin.

I rapporten beskrives det farlige i, at smartphones og digitalkameraer bruger den såkaldte geotaggin, og tilføjer længde- og breddegradskoordinater til billedet, så man kan se, hvor det er taget.

Farligt bliver det, når billederne lægges op på Facebook, eller deles via Twitter.

Nemt at finde dig

For selvom de lagrede koordinater ikke er synlige for det blotte øje, så kan man stadig hente informationerne frem om, hvor billedet er taget. 

Hvis der på billederne for eksempel er dyre møbler eller andet af værdi, kan tyven blot indtaste koordinaterne i Google Maps, og finde frem til, hvor billederne er taget.

For at demonstrere, hvor farligt det kan være, viste sikkerhedsfirmaet eksempler på, hvordan de fandt frem til adressen på folk, der havde lagt annoncer ud på den amerikanske pandant til Den Blå Avis, kaldet Craigslist. 

Man kan på alle smartphones slå geotaggin fra.

Opdateringer på sagen

Siden redaktionen kørte denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden har holdt fast i temaet. 27/7/2010 fulgte vi op med en vinkel på Ingen Windows Phone 7 enheder fra HP – Læs her. Seneste nyt om tematikken finder du her.