UE Wonderboom 2 melder klar til sommerfesten

Ultimate Ears er klar med en ny udgave af den populære Wonderboom-højtaler. Wonderboom 2 spiller højere, længere og har ægte stereo-parring.

UE Wonderboom 2 melder klar til sommerfesten

Ultimate Ears er nu klar med en forbedret udgave af Wonderboom – den lille kompakte velspillende højtaler, der kan klare lidt af hvert. Da vi testede Wonderboom sidste år, var vi ikke i tvivl om dens værd. Den spillede højt og med overraskende god lyd, samtidig med at den var kompakt og havde god batteritid.

Wonderboom 2 bygger videre på alt det gode ved første generation, men med forbedret lyd, stereoparring, IP67 certificeret støv- og vandtæthed og 30 procent længere batteritid.

De to højtalere minder designmæssigt meget om hinanden, men forbedringerne gemmer sig indeni. Der loves nu helt op til 13 timers spilletid og man kan nu parre to Wonderboom 2, så de spiller i stereo. Den spiller nu både højere og med mere bas.

Den flyder stadig

Wonderboom 2 har derudover en såkaldt Outdoor Boost funktion, en forudindstillet lydtilstand, der forbedrer lyden i udendørs og åbne områder. Og ligesom den første udgave af Wonderboom, så flyder Wonderboom 2 også, skulle den blive skubbet i poolen. 

Vi får den til test allerede i denne uge.

Pris og tilgængelighed på Wonderboom 2
Ultimate Ears Wonderboom 2 er tilgængelig nu i udvalgte europæiske lande. Den vejledende udsalgspris er, ligesom sidst, 799 kroner.

Den kommer i fem farver: Deep Space Black (sort), Crushed Ice (grå), Radical Red (rød), Bermuda Blue (blå) og Just Peach (pink).

Guide: De bedste bærbare bluetooth højttalere

UE Wonderboom 2
Wonderboom 2 i Crushed Ice (grå). Foto: Ultimate Ears
UE Wonderboom 2
Wonderboom 2 i Bermuda Blue (blå). Foto: Ultimate Ears