Ugens rygter: Nokia, Sony Ericsson, Motorola og Mio

Nokia-rygter har fyldt ugen, men også Motorola, Sony Ericsson og Mio er repræsenteret.

Ugens rygter: Nokia, Sony Ericsson, Motorola og Mio

Nokia har været på alles læber i den forgangne uge, men det har ikke forhindret Motorola, Sony Ericsson og Mio også, at komme med et par spekulationer. Rygterne tiltog især op til Nokia World tirsdag i Barcelona.

Nokia World bød, som bekendt på N97 – topmodellen over dem alle. De første rygter fortalte ellers, at Nokia ikke ville fremvise noget nyt. Timer inden forlød det dog, at en topmodel var på vej, og nogle medier foreslog endda en bærbar computer fra den finske producent. Det hele udmundede i N97.

Nokia og Linux er ikke noget man hører sammen ofte, men til Nokia World startede nye rygter, der kædede de to selskaber sammen. Nokia bruger i øjeblikket Linux Maemo i deres Internet Tablets, og en topchef fra Nokia har udtalt, at high-end mobiler også kan risikere, at få Linux i fremtiden.

Nokia og Android bliver der i hvert fald ikke noget om. Ifølge samme topchef kan Android ikke mere end Linux Maemo, og han udelukker altså Googles styresystem.

Nokia har også måtte høre på rygter om en aflyst fem-megapixels slider-telefon. Denne skulle blandt andet have haft 3G og 320×480 pixels i skærmen, men ifølge Mobile-reviews chefredaktør er den blevet aflyst af Nokia selv.

Sony Ericsson Kate har vi før hørt om i ugens rygter, men nu er det blevet lidt mere konkret. New-cell-phones.org hævder, at Kate kommer til at hedde C510, og Cybershot-telefonen får 3,2 megapixels kamera, M2-hukommelseskort, 120mb intern hukommelse, 2,2″ skærm med QVGA-opløsning og diverse kamerafunktioner.

Motorola RAZR3 er endnu en mobiltelefon, som er blevet aflyst. Det har sat spekulationer i gang om, at Motorola vil stoppe helt for RAZR-serien, som blandt andet har V3 – den mest solgte mobiltelefon i verden. Forklaringen skulle være, at Motorola vil fokusere på Android.

Mio er den sidste repræsentant på ugens rygtemarked. GPS-producenten, som også tidligere har lavet PDA’er, vil i 2009 begynde, at producere smartphones. Også Acer har tidligere meldt deres indtog på mobilmarkedet.

Redaktionen har mere til sagen

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 3/12/2008 publicerede vi artiklen; Motorola præsenterer ROKR EM35Klik her for fortsættelsen.. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..