Uheld med bilen? Falck er klar med app

Sommeren står snart for døren, og skal du på bilferie så kan det være rart med Falck-hjælpen lige ved hånden. Falck er nu klar med en applikation til iPhone.

Uheld med bilen? Falck er klar med app

Går bilen i stå, kan du med en ny Falck-app til iPhone få hjælp direkte på mobilen – uden at ringe til Falck.

Når uheldet er ude, bliver man typisk lidt presset og ved måske heller ikke lige hvornår hjælpen er fremme, hvordan man skal komme videre eller hvor man helt præcist er i landet.

Men nu er der Falckhjælp klar til alle iPhone-ejere, som med en ny applikation vil forsøge at hjælpe de uheldige bilister.

Går bilen i stå, og Falck-hjælpen er på vej, så vil du på applikationen kunne følge deres vej hen til dig på kortet.

Falck oplyser, at alle kan bruge applikationen. Man behøver altså ikke at være kunde hos Falck for at bruge programmet.

App’en er tilgængelig i App Store fra og med mandag.