Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ultimate Ears tilføjer Spotify til udvalgte højtalere

Ultimate Ears tilføjer Spotify til udvalgte højtalere

Ultimate Ears tilføjer Spotify integration og giver Android-brugere mulighed for, at tilgå Spotify spillelister, podcasts og mere, ved blot et tryk på en knap.

Foto: Mobilsiden.dk

Fremover kan Den Magiske Knap på toppen af Ultimate Ears BOOM 3 og MEGABOOM 3, bruges til at styre Spotify, Apple Music og Deezer.

De velspillende Ultimate Ears BOOM 3 og MEGABOOM 3 gør det nu lettere at komme i gang med lytningen

Den såkaldte Magiske Knap, der blev introduceret på BOOM 3 og MEGABOOM 3, giver mulighed for at afspille, pause og skippe numre direkte på højtaleren, uden at skulle række ud efter din mobilen, der ikke altid er lige ved hånden.

Android brugere med Spotify får nu adgang til deres musik og podcasts ved hjælp af en enkelt berøring, fx ved at trykke længe på knappen for at igangsætte deres favorit spillelister, albummer, sange og podcasts, og endda springe over spilleister ved at trykke længe igen. Den Magiske Knap virker også med Apple Music og Deezer Premium, og flere musik-udbydere tilføjes på sigt.

"BOOM 3 og MEGABOOM 3 ændrede måden vi lytter til musik på, med bekvemmeligheden og den nemme integrering af Den Magiske Knap"

siger Charlotte Johs, General Manager hos Ultimate Ears.

Charlotte fortsætter:

"Vi tilføjer konsekvent nye egenskaber til vores række af kvalitetshøjtalere og ved at tilføje understøttelsen af Spotify til Android enheder, bliver BOOM 3 og MEGABOOM 3 kun bedre."

For at starte afspilning af musik fra Spotify via Den Magiske Knap, skal den gratis BOOM and MEGABOOM by Ultimate Ears mobil app downloades i Googles Play Butik.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies