Undersøgelse: 10 procent færre spritbilister med Uber

Ny statistik peger på, at samkørselstjenesten Uber reducerer antallet af spirituspåvirkede bilister med 10 procent.

Undersøgelse: 10 procent færre spritbilister med Uber

Hvem skal køre dig hjem? Sådan lyder spørgsmålet i en populær kampagne mod spirituskørsel, hvor der peges på enten taxa¬en, bussen, politiet, ambulancen eller bedemanden. Hvad der ikke vises i kampagnen er Uber-chaufføren, selvom stadigt flere vælger samkørselsløsningen.

En undersøgelse fra den amerikanske køreskole DUISchool, peger endda på at tjenestens indtog i de to store amerikanske byer, Seattle og San Fransisco, har resulteret i at en ud af 10 tilfælde af spritbilisme er afværget.

Undersøgelsen er baseret på offentlige tal fra de amerikanske myndigheder og viser, at de to byer har oplevet et fald på 0,7 daglige hændelser, svarende til 10 procent af episoderne hvor spiritus- eller narkotikapåvirkede bilister er involveret.

Tal fra Københavns politi peger på en lignende tendens, igennem 2015 er antallet af sager om spirituskørsel faldet 9,7 procent i 2015 i forhold til perioden 2013-2015. Uber debuterede i København i november 2014.

Se også: Uber byder 3 milliarder dollars for Nokia HERE Maps

Omkring 10 procent færre begår spirituskørsel siden Uber kom til Seattle

Fordi det er billigere

Forfatteren bag undersøgelsen, Stephen Shaw, forklarer faldet følgende: ’Med billig adgang til samkørsel, er berusede bilister mere tilbøjelige til at tage en Uber hjem, og derved undgå en dom for spirituskørsel”

Tjenesten tæller i dag over 8 millioner aktive brugere, og operer i dag i Storkøbenhavn, hvor omkring 600 chauffører skønnes at tilbyde Uber-ture.

Til sammenligning er der i dag omkring 2.000 taxalicenser i hovedstadsregionen, skriver Computerworld.dk.

På kant med lovgivningen

Mens Uber ifølge undersøgelsen kan øge trafiksikkerheden, er det københavnske Politi begyndt at slå ned på Uber-chauffører. I alt er 24 chauffører blevet sigtet, heraf 9 alene i 2016.

Sigtelserne er alle for overtrædelse af taxiloven og taxibekendtgørelsen, skriver dr.dk.

Læs også: Uber åbner ny front, vil servere take-away.