Usikkert om Nokia X6 kommer til Danmark

Det er langt fra sikkert, at touch-musik-mobilen Nokia X6 kommer til Danmark.

Usikkert om Nokia X6 kommer til Danmark

– “Den nye musiktelefon Nokia X6 bliver kun solgt sammen med musiktjenesten ‘Comes With Music'”, lød ordene da Anssi Vanjoki, Executive Vice President, Markets, i Nokia, fra scenen ved Nokia World afslørede den kommende mobil.

Dagen igennem har Mobilsiden.dk, forsøgt at få svar på, om musiktjenesten er på vej til Danmark. For ingen musiktjeneste, ingen X6.

Produktfolkene for X6 ønskede kun at udtale sig i generelle vendinger, om “at Comes With Music, løbende lanceres på forskellige markeder”.

Heller ikke et interview med Kai Öistämö, Executive Vice President, Devices, gav noget brugbart resultat.

Øv, at blive snydt for X6

Tilbage står usikkerheden.

Sandsynligheden taler for, at musiktjenesten kommer til Danmark på et tidspunkt – blandt andet fordi den allerede er åbnet i Sverige. Men spørgsmålet er, om den nås inden for ‘levetiden’ af X6-mobilen.

X6 er en rigtig rigtig fed mobiltelefon – det samme er Comes With Music. Derfor går vi virkelig glip af noget, hvis Nokia X6 udebliver.

Læs også:
Mere om Nokia X6
Første Nokia-mobil med ‘iPhone skærm’