Uvist om iPhone-udsalget rammer Danmark

Amerikanerne kan i øjeblikket købe en iPhone 3GS til halv pris. Foreløbig er der dog ingen tegn på, at udsalget breder sig til de danske forhandlere.

Uvist om iPhone-udsalget rammer Danmark

I USA er iPhone 3GS i øjeblikket på tilbud, men danskerne skal ikke forvente, at de kan få rabat på Apple-mobilen herhjemme. Det skriver epn.dk.

Supermarkedskæden Wal-Mart har således halveret prisen på 16GB-versionen af den populære smartphone, der nu koster 97 dollars – cirka 600 kroner – plus to års abonnement.

Ifølge netbutikken Wupti.com er der dog ikke udsigt til et prisfald i Danmark.

”Med den nuværende indkøbspris er det ikke aktuelt at sænke prisen, da fortjenesten er meget lille. Men hvis Apple sænker prisen, så gør vi det også,” siger Torben Mouritzen, administrerende direktør i Wupti.com.

Salgschef Mogens Betzer fra Elgiganten er ligeledes klar til at sænke prisen, hvis muligheden byder sig. I øjeblikket er der dog intet, der tyder på det.

”Vi har ikke fået oplysninger om, at iPhone vil falde i pris, men det er noget, vi vil undersøge, for det vil øge salget,” siger Mogens Betzer.

Han oplyser i øvrigt, at iPhone-salget har tabt fart, i takt med at rygterne om en ny model er taget til.

Apple forventes at præsentere en ny iPhone, når Worldwide Developers Conference slår dørene op 7. juni i San Francisco.

Mere til nyheden

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden fortsatte historien. 26/5/2010 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med en nyhedsartikel med fokus på Reklamefilm afslører videochat i ny iPhoneKlik her for den påfølgende artikel.. Se også seneste nyt om tematikken her.