Vejen er åben for priskrig på e-bøger

To Spotify-lignende tjenester vil kapre læselystne danskere. Der er plads til lavere priser, siger direktøren for ebogstjenesten Riidr One.

Vejen er åben for priskrig på e-bøger

Mofibo åbnede ballet for abonnementstjenester på e-bøger, og i dag fulgte Riidr One trop.

Saxo.com forventes ligeledes at lancere en abonnementsløsning, men det skræmmer ikke Riidr-direktør Anders Breinholst. Der er nemlig plads til at konkurrere på andet end indhold. Prisen kan få et nøk ned.

– “Vi lancerer ikke et produkt, hvor vi brænder en masse penge af. Det er planen, at det er et økonomisk fornuftigt projekt allerede fra lanceringen, og selv om prisen ligger på et fornuftigt leje, har vi stadig råderum til at arbejde med en endnu lavere pris,” siger Anders Breinholst ifølge dr.dk.

Et abonnement hos Riidr koster 69 kroner om måneden, mens prisen er 99 kroner hos Mofibo. Der er imidlertid ikke kun forskel på pris, men også på betingelserne.

Med Mofibo er der adgang til ubegrænset læsning i tjenestens katalog, men Riidr-brugerne kun vil få adgang til den første del af e- og lydbøgerne. Hver måned kan man så downloade én udgivelse, som man vil læse helt til ende.

– “Vi har valgt at lancere den model, fordi langt størstedelen af vores brugere alligevel ikke læser mere end 12 bøger om året. Derfor kan vi presse prisen ned, og det kommer forbrugerne til gode,” lyder forklaringen fra Anders Breinholst.

Læs også:
Riidr One – Ny dansk e-bogsservice
Mofibo – Ubegrænset e-bogslæsning til danskerne