Verdens første smartphone med vandkøling

Hvad gør man når processoren i smartphonen skal køles? Væske er et bud.

Verdens første smartphone med vandkøling

NEC i Japan har offentliggjort Medias X. En smartphone med 1,7 GHz quad-core processor, 4,2 tommer skærm på 720p samt Android 4.2, 4G LTE og 13,1 megapixels kamera.

Som sådan ikke noget specielt. Det særlige ligger i kølesystemet til processoren.

Inde i telefonen findes et rør der er fyldt med væske, der løber fra processoren til en grafit ”radiator”, der søger for at lede varmen væk – altså væske eller vandkøling, skriver Comon.dk. Tilsvarende systemer har i flere år været anvendt i highend spilcomputere.

Telefonen er målrettet det modebevidste publikum og ikke tech-entusiaster. Salget vil foregå gennem teleoperatøren NTT DoCoMo.