Verdens tyndeste robuste smartphone lanceret

Cat er klar med en mobil, som de kalder "Verdens tyndeste robuste smartphone". Her får du informationer, specifikationer og prisen på Cat S52.

Verdens tyndeste robuste smartphone lanceret

Verdens tyndeste robuste smartphone, kalder Cat deres seneste model S52. Ifølge producenten er Cat S52 sit nye tynde design ikke et kompromis med den ekstreme robusthed, som Cats smartphones ellers er kendt for. Den passer nemt i lommen og til alle omstændigheder. På trods af det robuste design, så ligner den ikke den klassiske håndværkermobil.

Cat S52 kommer selvfølgelig med IP68-certificering, ekstra beskyttelse mod støv og er godkendt til MIL-STD 810G standarden. Alligevel er den kun 9,69 millimeter tyk og vejer 210 gram. Cat S52 har en ramme i aluminium og en bagside i TPU(Thermoplastic polyuretane). Den er bygget til at holde og er blevet faldtestet gentagne gange på beton fra op til 1,5 meter. Derudover er dens skærm beskyttet mod revner takket være det nyeste Gorilla Glass 6. Skærmen er sænket en anelse under rammen, for bedre beskyttelse. Ifølge producenten behøver man ikke et cover til S52.

CAT S52 er testet for termiske stød, ekstreme høje og lave tryk, salttåge og droptest på stål (30 tab fra 1,5 meter). Den overlever -30°C til 65°C i op til 24 timer.

Cat S52
Cat S52 ligner ikke den typiske håndværkermobil. Foto: Cat

Cat S52 er udstyret med et MediaTek Helio P35-chipsæt, 4GB RAM, 64GB lagerplads med plads til hukommelseskort og en nærmest ren udgave af Android. Den kommer med Android 9, men Cat garanterer at den også får Android 10. Skærmen er på et 5,65 tommer IPS-panel i HD, der er velegnet til brug med våde fingre og handsker. Batteriet er på 3100 mAh og den understøtter hurtigopladning.

Kameraet kommer fra Sony og er på 12 megapixel med en blænde på f/1,8 og en pixelstørrelse på 1,4µm. Frontkameraet er på 8 megapixel.

Specifikationer på Cat S52

Cat S52 specifikationer
 Mål og vægt  158,1 x 76,6 x 9,69 mm
210 gram
 Skærm 5,65″ IPS HD
Gorilla Glass 6
 Chipsæt MediaTek Helio P35
 Batteri 3100 mAh
Hurtigopladning
 RAM 4GB 
 Lagerplads 64GB
 Kamera 12 MP, f/1.8 med EIS
8 MP frontkamera
 Software Android 9
 Andet IP68
FM Radio
MIL SPEC 810G
3,5mm jackstik
Fingeraftrykslæser
LED notifikationslys

Cat S52: Pris og tilgængelighed

Cat S52 sælges fra den 12. november, men kan allerede nu forudbestilles. Prisen er på vejledende 3.890 kroner.

Mere om fortællingen

Vores redaktion har fulgt op på historien. mobilsiden fulgte op på historien. 4/10/2019 gik vi videre med en sag med fokus på Danskerne scroller 133 meter på deres smartphonesKlik her for den påfølgende artikel.. Tjek også seneste nyt om emnet her..